lørdag den 18. juli 2009

Hospitalet første dag…..

Two minutes African time!
Min kontaktperson Dr. Aklilu er i USA, hvilket gør det en tand svære at finde frem til de rigtige personer og afdelinger. Jeg blev jongleret lidt rundt med, og endte på et kontor hvor jeg skulle vente ”two minutes” så ville Dr. Mesfen, overlægen på kirurgisk afdeling for urologi komme. Selvfølgelig blev ”two minutes” til halvanden time, og ingen overlæge. Lidt irriterende, men heldigvis helt forventet fra min side, så ingen skuffelse. Mit ophold starter i princippet først 24. august, men netop fordi jeg kender denne ”intet haster, vi gør det bare i morgen”-attitude valgte jeg at henvende mig med det samme. Med en del tid at løbe på, regner jeg med at jeg til august er inde i systemet og helt klar til at være en del af livet på universitetet og hospitalet. Overlægen som jo ikke kom efter halvanden times venten, havde givet sekretæren besked om, at jeg skal komme i morgen, ”udklædt” som læge, og starte med det samme. Dvs. hvis alt går vel (hvilket det nok ikke gør) så dukker jeg op i morgen tidligt, klar til at få at vide hvordan jeg skal indgå i arbejdet på afdelingen, således at jeg hurtigst muligt kan starte ”rigtigt”. Hvis alt ikke går vel, skal jeg starte forfra i morgen og ender på en hel anden afdeling med helt andre informationer, om hvor og hvordan jeg skal ”indarbejdes” i Universitetshospitalet. Jeg er dog forberedt på det meste, så det går nok alt sammen før eller siden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar